Vores udstyr

Metaldetektor:
Til projektet har vi udviklet en metaldetektor, der skal kunne gøre det muligt at detektere metalgenstande på søbunden. Hvis skatten eksisterer, vil den bestå af mønter af guld eller sølv, eller af andre pyntegenstande der også er lavet af metal. Vi satte de krav til detektoren at den skulle kunne sænkes mindst 12 meter i dybet og stadig holde tæt. Det var tanken at den skulle kunne trækkes efter båden og give signal fra søbunden og til overfladen. Desuden var det meningen at den skulle kunne føres af en dykker uden overfladekontakt, og kunne bruges til eftersøgning af evt. løsfund på bunden. Kravet var at den skulle kunne strømforsynes fra vores kontrolbox, men også skulle kunne køre på batterier når den bruges håndbåret.

Detektoren virker efter et velkendt princip som kort sagt går ud på at sammenligne en reference- svingningskreds med en svingningskreds hvor en søgespole indgår. Uden metal i nærheden af søgespolen, er systemet i balance. De 2 svingningskredse svinger med samme frekvens. Kommer der metal ind i nærheden af spolen, vil det påvirke søgekredsens svingningsfrekvens, og der vil opstå en forskel som kan detekteres som enten et viserudslag, som lyd eller som løbelys. Vi har taget udgangspunkt i et elektrisk diagram som vi har fundet i et amerikansk elektroniktidsskrift. Udfordringen har bestået i at få kredsløbet tilpasset til vores krav om bl.a. følsomhed samt temperatur og mekanisk stabilitet. Vi har også måttet tilpasse strømforsyningsmuligheden samt muligheden for udlæsning af signal. Den helt store udfordring har dog været at konstruere et vandtæt kabinet, som med både knapgennemføringer og udskiftelig kabelgennemføring, kan holde vandtæt i trykket på 12 meters dybde.

Vi har valgt at lave detektorkassen af en fiberbox som er forstærket med Epoxylimede glasfiberplader på sider og bund. Låget er forstærket ved at indsætte en plade af polycarbonat på højkant i kassen. Vi har selv udlagt print, viklet spoler osv. Detektorkasse og søgespole er monteret på en tyk glasfiberplade, og det hele kan monteres på en slæde lavet af varmebøjet polycabonat. Knapgennemføringerne stammer fra en militærradio og har dobbelte O-ringe smurt i siliconefedt som tætning. I kassens låg, der slutter tæt med en pakning lavet af siliconelim, sidder 4 lysdioder der ved løbelys indikerer fund af metal. Fra slæden går et kabel op til kontrolboxen i båden. Her igennem kommer strømforsyning, og signal om metalfund bliver indikeret ved bip-lyde i et sæt hovedtelefoner, der ligeledes er tilsluttet kontrolboxen.

Billeder af metaldetektoren og de forskellige faser af opbygningen, kan man se i vores billedgalleri.

Webcam:
På et tidspunkt i vores strategiplanlægning, kom vi ind på at det kunne være smart at nedsænke et kamera til bunden når vi fik et udslag på enten ekkolod eller metaldetektor. Vi anså det for at være for resursekrævende og for besværligt at skulle trække i dykkerudstyret hver gang. Desuden ville vi have længere tid til bundundersøgelser end dykkerens luftflasker ville give mulighed for. Vi ville kunne spare meget tid, og samtidig undgå at skulle opholde os i det kolde og plumrede mørke på bunden af søen. Vi konstruerede derfor et undervands webkamera med tilhørende projektør, der kan tilsluttes vores kontrlbox og et tv med indbygget videooptager. Videooptagelserne fra søbunden kan vi så digitalisere og dernæst analysere hjemme på computeren. Vi kan redigere filmklip og udtage stillbilleder.

Webkameraet er af lowlight typen og kan derfor filme i et meget dunkelt miljø. Det stammer fra et projekt fra Claus astronomihobby. Webkamera og en 20 W halogenprojektør er bygget ind i 2 rustfrie stålrør der er monteret i et justerbart aluminiumsstativ, så kameravinkel og lyssætning kan justeres i forhold til hinanden. Systemet er testet til 12 meters dybde, men kan sikkert sagtens gå endnu dybere ned. Der er 20 m kabel. Fra rørene går hhv. strømkabel og videokabel op til kontrolboxen der befinder sig sammen med fjernsynet oppe i gummibåden. Det er muligt at tænde og afbryde både kamera og projektør oppe fra kontrolboxen i båden. Webkamera og projektør bliver forsynet af en bilakkumulator, fjernsynet via en 12VDC til 230VAC vekselretter. Webkameraet kan hejses ned i kablet, eller monteres på en stang der samles med led. Det er nu muligt at følge med på den overdækkede tv skærm oppe i båden mens kameraet stille glider hen over søbunden. Kameraretningen og højden over bunden styres med stangen. Det hele bliver optaget på video til senere analyse hvis det bliver nødvendigt. Dette kamera har sammen med ekkoloddet vist sig uundværligt i skattesøgningen og er blevet vores primære eftersøgningsværktøj. Se billeder af webkameraet i vores galleri.

Kontrolbox:
Allerede den første gang vi var på søen med vores kameraudstyr, gik det op for os at en eller anden form for kontrolbox var nødvendig. Kontakter, stik og sikringsholdere lå og flød i bunden af båden mellem et væld af ledninger til de forskellige instrumenter. Vi kunne ikke se om en sikring var sprunget eller en kontakt var afbrudt hvis der var problemer med udstyret. Vi besluttede at samle det hele i en box, hvor stik til signal og strømforsyning, afbrydere samt sikringer og lamper for indikation af strømforsyning, alt sammen var samlet i en og samme box.

Kontrolboxen er forsynet fra et 12V bilbatteri via et kabel med klemmer. Der sidder en fælles for-sikring. På et viserinstrument på boxen kan man aflæse spændingen på batteriet. Når 12V er tilsluttet lyser alle kontrollamper på boxen grønt. Hvis batteriklemmerne er polvendt forkert lyser alle lamper rødt. Man bliver derved advaret om at man er ved at tilslutte instrumenterne forkert. Der er en særskilt kontrollampe og sikring til hvert instrument. Hvis sikringen springer, f.eks. ved vandindtrængning i projektøren, slukker kontrollampen. Nogle af tilslutningerne har også en afbryder på boxens forplade. Boxen kan tilsluttes og styre webkamera og projektør (begge med afbryder), GPS, ekkolod og metaldetektor (med afbryder). Detektoren har ud over strømforsyning til apparatet, også et elektrisk lydsignal der kommer tilbage gennem kablet i tilfælde af metal på søbunden. Lydsignalet går til et stik på boxen, hvor man kan tilslutte hovedtelefoner. Kontrolboxen har lettet vores arbejde med udstyret meget, og har været en god investering i tid.

Ekkolod:
Med ekkoloddet er det muligt at scanne bunden af søen for objekter der rager op over bunden. På skærmen kan vi aflæse dybden samt se om der er blød (sort), eller hård (hvid) bund. Vi kan se hældningen på søskrænter aftegnet på skærmen, ligesom fiskestimer af og til kommer forbi. Ekkoloddet er af den transportable type og transduceren kan monteres bag på gummibåden med en sugekop. Vi har valgt et ekkolod med høj effekt, så det også vil være muligt at se hårde genstande nedsænket i blød mudder. Fremgangsmåden på søen er, at vi ser en genstand på ekkoloddets skærm, så kaster vi en bøje og sejler tilbage og sænker så vores kamera ned for at kigge nærmere på den genstand som vi har lokaliseret. Alt i alt en meget velfungerende metode som fungerer godt i praksis.

GPS:
GPS-navigatoren, som er et satellitbaseret navigationsinstrument, har vi i første omgang brugt da vi skulle tegne søkort og lave opdeling til søgefelter. Med GPSen har vi opdelt søen i felter på 100 X 100 m. Instrumentet kan finde tilbage til de positioner (waypoints) som vi har kodet ind. Der kan vi så lægge en bøje for at mærke et søgefelt eller et evt. fund op. Hvis vi finder et eller andet af interesse på bunden kan vi trykke på en markeringsknap, og med det samme gemme positionen. Vi kan så navngive positionen som vi selv ønsker det. Det vil nu altid være muligt at finde tilbage til et markeret fund igen.

Gummibåd:
Til transport på søen har vi valgt en 3,80m Yamaha gummibåd. Fordelen ved en gummibåd, er at den er utrolig sidestabil pga. de luftfyldte pontoner. Båden har en lasteevne på 700 kg, hvilket er meget i forhold til f.eks. en glasfiberjolle. Den har en plan pladebund der er let at placere udstyr på, og så er den er ideel at dykke fra. Man må ikke bruge motor på søen (vandskiklubben undtaget), så vi padler eller ror. Gummibåden kan pakkes sammen fra gang til gang.

Andet udstyr:
Ud over det ovennævnte udstyr, som er det vigtigste, har vi selvfølgelig også en masse andet grej. Tovværk, snor og bøjer siger næsten sig selv, men også ting som pejlekompas og undervandsfotografiapparat hører med på listen. se den komplette liste: Her